Kristinas æble-smuldrekage

Denne lækre smuldrekage serverede Kristina til Claus’ dimission, da han blev færdig som premierløjtnant. Det er en opskrift hun har fundet på nettet, men i vores familie er det Kristinas æble-smuldrekage. 🙂

Ingredienser

  • 700 g æbler, i tern eller både
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk kardemomme, stødt
  • 1/2 vaniljestang, kornene herfra
  • 1 tsk smør, til at smøre fadet.

Smuldredej

  • 150 g havregryn, finvalset
  • 100 g hvedemel
  • 30 g mandler, finthakket
  • 75 g rørsukker
  • 150 g smør
  • 1 tsk kanel
  • 1/2 vaniljestang, kornene herfra

Bland æbler med kanel, kardemomme, vanilje og sukker.

Kom de krydrede æbler i et smurt ovnfast fad.

I en skål blandes havregryn, mel, mandler, sukker, kanel, vanilje og sukker godt sammen.

Smuldr smør i og smuldre det hele godt sammen, til det bliver krummet, uden at det nødvendigvis behøver at være helt ens smuldret over det hele. Drys smuldredejen over æblerne i fadet. Det skal ikke trykkes på plads, men blot krummes ud over æblerne.

Bages i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 40-45 min.

Serveres gerne med creme fraiche, flødeskum, vaniljeis eller rørt græsk yoghurt

print
Dette indlæg blev udgivet i Bagning og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *