Carinas chokolademuffins

Disse muffins bagte Carina til os første gang vi smagte dem. Hun har fundet opskriften på nettet, – men alle i vores familie kender og elsker “Carinas muffins” og de er blevet bagt talrige gange efter med stor succes.
Lune og sammen med en klat god vanilleis smager de så englene synger! 🙂

  • 100 g mørk chokolade (44%)
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk.natron
  • 225 g sukker
  • 50 g kakao
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1.25 dl sødmælk
  • 1 dl flydende margarine
  • 2.5 dl A38
  • 1 Æg

Tænd ovnen på 200 grader.

Hak chokoladen (gerne i lidt store stykker.) Bland alle de tørre indgredienser i en skål med 2/3 af den hakkede chokolade.

Bland de våde indgredienser i en anden skål og pisk kort med et piskeris, til massen er ensartet.

Hæld den flydende masse i skålen med de tørre indgredienser og fold dem sammen, indtil melet er lige akkurat gennemvædet. (brug IKKE elpisker).

Kom dejen i smurte muffinsforme så de er 2/3 fyldt. Drys dem med den ekstra chokolade i midten af dejen.

Bages i 13-15 min ved varmeluftsovn (lidt længere ved alm. varme).

Tips:

Muffins er færdige, når de giver modstand, når man presser en ske mod toppen. Denne opskrift kan jo også bruges til andre slags muffins bare undlad chokoladen og kakaopulver og tilsæt den ønskede indgrediens, det er kun fantasien der sætter grænser.

print

Hvad synes du om opskriften?

Dette indlæg blev udgivet i Bagning og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *