Tzatziki

I vores familie kan vi godt lide tzatziki som tilbehør, især til sommerens forskellige grillretter.

Tzatziki er en græsk klassiker, som er perfekt som tilbehør til kød, grillretter og salat. Mette Blomsterberg lavede i programmet Det Søde Liv denne nemme opskrift på tzatziki, som er hurtig at lave. Og med et stykke godt brød og en skål oliven til, er det næsten som at sidde i en solstråle på en græsk taverna på en sommerdag.

  • 4 dl yoghurt 10%
  • 1 stk agurk
  • 1 tsk groft salt
  • 1 knivspids peber
  • 2 fed hvidløg

Hæld yoghurt til afdrypning i et kaffefilter i 30 min.

Riv agurken på den grove side af et rivejern og drys salt henover, for at trække væden ud af agurken. Vrid herefter den revne agurk mellem fingrene, så vandet filtreres fra.

Skrab den drænede yoghurt ud af kaffefiltret og tilsæt agurken, friskpresset hvidløg og friskkværnet peber.

Jeg plejer at bruge græsk yoghurt og dræner den ikke. Tilsidst tilsætter jeg lidt citronsaft og/eller olivenolie, for lige at runde smagen af.

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*