Ingenting

ingenting

Ingenting er nogle små dekorative og meget lette småkager, som blev serveret som noget af det sidste ved det sønderjyske kaffebord. Når man var fuldstændig proppet af 7 bløde og 7 hårde kager, kunne man da altid presse en “ingenting” ned 🙂

Dej:

  • 250 g smør
  • 3 æggeblommer
  • evt. reven skal af en citron
  • 350 g mel

Marengs:

  • 3 æggehvider
  • 100 g sukker

Arbejd fedtstof og sukker til dejen godt sammen. Tilsæt æggeblommerne i en ad gangen. Tilsæt evt reven citronskal og mel og saml dejen let. Stil dejen i køleskab mens du forbereder marengsen og indtil den er let at arbejde med. Pisk æggehviderne til marengsen stive. Pisk sukkeret i. Rul dejen tyndt ud og udstik den i runde kager med et lille vinglas. Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir og læg 1 tsk. marengs midt på hver kage.

Bag kagerne 12-15 min. ved 175 grader.

Opskrift tilrettet efter pjecen: Det sønderjyske kaffebord

  • 375 g mel
  • 250 g smør
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk fløde

Røres sammen, stilles køligt, rulles ud med kagerulle. Kagerne stikkes ud med et vinglas. Belægges med pynt før bagningen.

Pynt:

  • 300 g sukker
  • 2 spsk hakkede mandler
  • 2 æggehvider
  • 1-2 tsk eddike

Hviderne piskes stive med sukker, tilsættes eddike og de hakkede mandler. Kagerne belægges med denne masse og bages ved 150° i cirka 10 minutter

Ingenting anses af mange sønderjyske husmødre af ældre årgang, for at være en af de lækreste småkager, der findes. Navnet antyder kagernes lette subsistens. Ingenting kan man altid spise, og den var derfor egnet som afslutning på et fuldt kaffebord.

Bagning af Ingenting kan også ses på denne video: http://vimeo.com/10579113

Der findes mange opskrifter på ingenting. Hver egn havde sin egen favorit, ser det ud til – men det går ikke helt galt, hvis man prøver sig lidt frem med ovenstående opskrifter 🙂

 

print
Click to rate this post!
[Total: 0 Average: 0]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*