Sommersalat med glaskål og rosa peberkorn » Masser af sund og slankende mad » DDV opskrifter

Sommersalat med glaskål og rosa peberkorn

Sommersalat med glaskål og rosa peberkorn

En meget pikant, frisk og anderledes variant af sommersalat.

  • 50 g rygeost uden kommen (max 45 +)30 g
  • DDV yoghurt 7%
  • 150 g glaskål
  • 2 spsk frisk koriander
  • 1 tsk let knust, rosa peberkorn
  • ca 60 g brød
  • 1 tsk olie

Tilbehør: Cherrytomater, grønsagsstave, f.eks. gulerod og agurk

Kom rygeosten i en skål og rør den op med yoghurten. (Konsistensen kan justeres med lidt koldt vand).

Skræl glaskålen, skær den i bittesmå tern og vend dem i osten sammen med koriander, der er hakket.

Stød de rosa peberkorn let i en morter og drys dem på salaten.

Skær brødet i meget tynde skiver og pensl dem med olien. Læg brødskiverne på bagepapir på en bageplade og kom dem i en 250° varm ovn, til de er gyldne og sprøde.

Server salaten på brødet sammen med grønsagsstave og cherrytomater.

TIPS

Skal det gå lidt hurtigere, kan dippen bruges sammen med knækbrød.

Opskriften er fra bogen Spis dig sund mere grønt

 

print
[Total: 0   Average: 0/5]

Leave a Reply