Ristet laks & kartoffelsalat med bønner » Masser af sund og slankende mad » DDV opskrifter

Ristet laks & kartoffelsalat med bønner

Ristet laks og kartoffelsalat med grønne bønner

Laks og nye kartofler er synonymt med sommer i Danmark. Markér midsommeren og Sankt Hans aften med denne dejlige middag.

1 tsk olie til stegning
170 g fersk laksefilet uden skind
salt & peber

Kartoffelsalat med bønner:
100 g kogte kartofler
150 g grønne bønner
25 g finthakket rødløg
15 g olivenolie
2 tsk balsamicoeddike
brøndkarse

Varm olien op på panden og steg laksen på begge sider, til den er gylden og gennemstegt. Krydr med salt og peber.

Kog kartoflerne møre og blancher de grønne bønner. Skær kartoflerne i skiver og bønnerne i mindre stykker. Bland dem sammen i en skål.

Tilsæt finthakket rødløg, olivenolie, balsamicoeddike og lidt brøndkarse.

Anret kartoffelsalaten på en tallerken sammen med laksen og pynt med lidt brøndkarse.

Opskriften stammer fra ‘Spis dig slank – naturligvis’

print
[Total: 0   Average: 0/5]

Leave a Reply