Marengsrulle med vanillecreme & frugt » Masser af sund og slankende mad » DDV opskrifter

Marengsrulle med vanillecreme & frugt

Marengsrulle med vanillecreme og frugt

Rouladebund
2 æggehvider
lidt multisød
30 g fintrevet rugbrød
ca 1 tsk mandelaroma

100 g friske hindbær
100 g friske brombær

Vanillecreme
2 æggeblommer
1 dl skummetmælk
3 tsk maizenamel
ca 1/2 -1 tsk vanillekorn
multisød
125 g DDV yoghurt
1 tsk romaroma

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt multisød, fintrevet rugbrød og mandelaroma og bland det forsigtigt sammen.
Hæld dejen ud og fordel den på et stykke bagepapir på en bageplade og lav en stor, tynd, firkantet og flad kage.

Det er meget vigtigt, at den er stor og tynd, da den senere skal kunne rulles til en roulade. Bag den i en varm ovn ved 175º i ca 15 minutter og sæt den til afkøling.

Pisk æggeblommer, skummetmælk og maizenamel sammen i en gryde under svag varme. Tilsæt vanillekorn og rør i cremen, indtil den får en tyk konsistens. Smag til med multisød. Hæld den op i en skål og stil den til afkøling.
Når cremen er afkølet, vendes yoghurten i og smages til med romaroma.

Vend bunden ud på et nyt stykke bagepapir og fordel cremen på den kolde bund. Mos bærrene lidt med en gaffel, læg dem ovenpå cremen og rul det hele sammen med bagepapiret omkring (til en roulade). Stil den koldt i et stykke tid, inden du skærer den i skiver.

NB
Start med en lækker salat af tomater, peberfrugter og champignon. Kom en olie/eddike dressing på og spis 30 g brød. Server til sidst marengsrullen.

TIPS
Erstat eventuelt hindbær og brombær med 150 g jordbær.

print
[Total: 0   Average: 0/5]

Leave a Reply