Kogt torsk med sennepssauce & garniture » Masser af sund og slankende mad » DDV opskrifter

Kogt torsk med sennepssauce & garniture

Kogt torsk med sennepssauce og garniture

1 hel nyfanget torsk
salt
lidt citron

100 g kogte kartofler

Sauce
2 dl minimælk
3 tsk maizenamel
salt & peber
2-3 tsk fiskesennep
lidt citronsaft

Garniture
10 g hakkede rødbeder
10 g hakkede løg
5 g hakket persille
10 g smeltet DDV plante 70
5 g høvlet peberrod
10 g kapers

Rens torsken og skyl den i koldt vand. Drys salt ovenpå torsken ca en 1/2 time før den skal tilberedes. (Den bliver herved mere fast i fiskekødet og mere velsmagende). Læg torsken i en gryde og hæld koldt vand og lidt citronsaft over den (til det lige dækker torsken). Kog torsken med låg på gryden i ca 25-30 minutter.

Kog mælken op og jævn den med maizenamel. Tilsæt salt og peber. Smag herefter saucen til med citronsaft og fiskesennep. Alle ingredienserne til garnituren kommes op i små skåle hver for sig og serveres som tilbehør til retten. Vej 170-220 g kogt torsk af.

Server torsken sammen med 100 g kogte kartofler, sennepsauce, garniture og grønsager.

TIPS
Brug eventuelt andre fisk som kuller, mørksej, lys- sej eller hvilling.

Opskriften er fra opskriftsbogen “Spis dig slank & sund”, som er tillæg til Familie Journalens Nytårsnummer.

Kostdagbog:

  • 1 frugt (byttes med 100 g kartofler)
  • 2 af 5 dl mælkegruppe 1
  • 3 ekstra (maizenamel)
  • 2-3 ekstra (fiskesennep)
  • 2/3 dagsration fedtstof
print
[Total: 0   Average: 0/5]

Leave a Reply