Grillet hornfisk med selleriremoulade » Masser af sund og slankende mad » DDV opskrifter

Grillet hornfisk med selleriremoulade

Grillet hornfisk med selleriremoulade

Hornfisk er fine at putte på havegrillen, men de kan også laves i ovnen eller på en grillpande.

170 g hornfiskefilet
salt & peber

Selleriremoulade
200 g knoldselleri
63 g DDV yoghurt
30 g let mayonnaise
2 tsk Dijonsennep
3 spsk kapers
3 spsk hakket persille
salt & peber

Tilbehør
persille
kapers
grønsager

Hornfiskefileterne drysses med salt og peber. De foldes sammen og grilles med skindsiden udad i ca 3 minutter på hver side.

Knoldsellerien skrælles og rives groft. Yoghurten røres med mayonnaise og Dijonsennep. Tilsæt kapers og hakket persille. Smag til med salt og peber og vend den revne selleri i dressingen. Den har godt af at trække lidt.

Hornfisken anrettes med selleriremouladen og pyntes med klippet persille og ekstra kapers.

Server flere grønsager til, for eksempel tomater.

Opskriften er fra Spis dig sund med fisk

print
[Total: 0   Average: 0/5]

Leave a Reply