Æblestrudel » Masser af sund og slankende mad » DDV opskrifter

Æblestrudel

Æblestrudel

Æblestrudel er en klassiker, men den kan lige så godt fyldes med ferskner, pærer eller blommer i stedet for med æbler.

10 g DDV plante 70 til pensling
75 g filodej
2 æbler
50 g multisød
10 g hakkede mandler
½ tsk kanel
¼ tsk stødt nellike
¼ tsk stødt ingefær
¼ tsk stødt kardemomme
50 g DDV yoghurt 7%

Smelt fedtstoffet og pensl filodejen med det. Gem lidt fedtstof til pensling til sidst.

Skær æblerne i små stykker og kom dem i en skål med multisød, hakkede mandler og krydderier. Gem lidt mandler til pynt.

Læg æblestykkerne på midten af dejen. Fold et stykke af enderne ind, rul sammen som en pandekage og læg den på bagepapir på en bageplade. Pensl med det sidste af fedtstoffet og drys med de resterende mandler.

Bag strudlen i en 200° varm ovn i cirka 20 minutter, til den er gylden og sprød.

Server strudlen lun med kold yoghurt på.

Opskriften stammer fra ‘Sund & slank året rundt – desserter’

print
[Total: 1   Average: 4/5]

Leave a Reply